Se i mine gallerier, hvordan billeder redigeres, inden I beslutter jer for om min stil og udtryk matcher jeres.
Jeg har en ret god idé, plus en masse erfaring i redigering af billeder. Så jeg giver billederne en redigering, som man ikke bemærker, men som gør hele forskellen. Det sammen angår cropping (beskæring).
Alle billeder får som udgangspunkt en redigering og andre billeder (dem I udvælger), vil få noget mere opmærksomhed.
For mig skal farver og redigering, være så naturtro og realistisk så muligt, men som enhver anden fotograf, har jeg min egen stil. Min redigeringsstil er som udgangspunkt ikke til debat, men jeg lytter gerne til konstruktiv feedback fra jer. Hvis der er ting eller detaljer på billedet, som generer Jer meget, så vil jeg gerne gøre en indsats for at tilpasse det. Det er i fællesskab vi skal opnå nogle billeder, som I er tilfredse med.
Når de efterbehandlede billeder leveres, ses det som et færdigt produkt. Dvs. at har man specifikke ønsker til redigering eller fx. fjerne ting, så efterkommes det kun for en merpris. under rimelige forhold. Jeg kan ikke trylle dig/jer om til supermodeller. Redigeringen laves ud fra fotografens kompetencer, kreative indsigt og erfaring.
Beskæring og farvejustering af billederne er udelukkende fotografens valg og kunstneriske udtryk. Som fotograf skal jeg kunne stå inde for de billeder som jeg leverer.
Fotografen har altid det sidste ord.
*Redigering er i øvrigt inklusiv i prisen på mine produkter.
Det er ikke ligegyldigt hvad man har på af tøj på billeder. Hvis man blander nogle iøjenfaldende farver, ser det hurtigt forkert ud. Et par hurtige anbefalinger:
Man kan med fordel tage noget forskelligt tøj med, så er der også lidt variation ift billeder. (Så det hele ikke er med den samme kjole/trøje).
Jeg bruger ikke dine billeder på hverken mit website eller til markedsføring på fx Facebook uden dit samtykke.
Efter endt fotografering vil du/I blive spurgt, om at give fotografen samtykke (tilladelse) til at måtte bruge dine billeder, hvortil du/I blot svarer ja eller nej.
Selv med et JA, er det ikke sikkert at dine billeder bliver brugt. Jeg bruger nemlig kun et lille udpluk af alle de mange fotografier, som jeg tager.
Skulle jeg ved en fejl have fået lagt et billede op, som du ikke har givet samtykke til at bruge, så kontakt mig, så jeg kan få fjernet billedet.
Du/I kan også altid trække et samtykke tilbage, så fjerner jeg billederne. Giv mig blot besked.
Ved TFP-sessions (time-for-print) gælder andre regler, hvor du giver fotografen samtykke til at måtte bruge billederne som fotografen ønsker, mod at få billeder og fotografering uden beregning.
Bliver man forhindret – SKAL man melde afbud! Man kan blive forhindret i at møde op til en aftale. Hvad enten man er blevet syg, eller man er blevet tvunget til at prioritere anderledes. Når dette sker er det meget vigtigt, at at melde afbud til fotografen.
Det er vigtigt at melde afbud, fordi fotografen afhænger af effektiv planlægning.
Eksempler:
Bliver I forhindret (særligt i weekender eller på helligdage) så meld afbud med det samme.
Udebliver man uden at give besked fra en fotografering, faktureres man 350 kr. Det er dit/jeres eget ansvar at skrive reservationen til i din/jeres kalender. Der fremsendes ikke “husk-nu” meddelelser på hverken mail eller SMS.
Den brugsret som man køber, er retten til selv at måtte fremstille printkopier af filen.
Alle fotografier er underlagt ophavsret! Alle fotografier taget af fotograf Jakob Klein Petersen (PhotoByKP) er underlagt loven om ophavsret og tilhører fotografen (§1).
Dette gælder:
Her gælder det at:
Det skal nævnes at digitale filer i fuld opløsning, egnet til print, leveres UDEN signatur.
Jeg udleverer som udgangspunkt aldrig uredigerede/ufærdige billeder.
Fotografiet er et håndværk og jeg skal kunne stå inde for den kvalitet, der leveres. En rå fil er blot et ufærdigt billede og kun det halve produkt. Derfor er det ikke muligt at kunne få udleveret rå filer. Ej heller, hvis man selv ønsker at redigere dem. Det er nemlig ikke noget jeg tillader, da billedet (også det rå) er beskyttet under ophavsret.
Jeg vil være sikker på at kvaliteten er i top, og det kan jeg kun være ved ikke at lade andre håndtere mine fotografier.
Jeg vil gerne have fuld kontrol over den kvalitet og det udtryk, der leveres fra min hånd, derfor er det kun fotografen selv, der står for redigeringen. Samtidig, så er hvert billede redigeret med et bestemt udtryk for øje, og det ønsker jeg ikke skal ødelægges af en anden redigering eller fx et Instagram filter.
Jeg kan undtagelsesvis, acceptere at man ændre billedet til S/H eller Sepia. Hvis du ønsker dette, så kan jeg også godt lave det til jer/dig.
Af gode grunde kan en fotografering ikke returneres, eller gøres om.. Fortrydes fotograferingen, udleveres der ingen billeder. Der ydes ej heller krav om betaling. Evt. forudbetaling refunderes ikke.